Books / nonfiction for children

Berlinmurens fald : 9. november 1989


Description


Meddelelsen om murens fald 9. november 1989. Opdeling af Berlin, Den Kolde Krig, Vest- og Østberlin, murens opførelse, Gorbatjev, Glasnost ogPerestrojka, åbning af grænser, murens fald 10. november, Brandenburger Tor, nedrivning af muren, genforening, Stasi's hemmeligheder, opbygning af fremtiden samt betydningen af murens fald.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 1. Aug. 2002

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 1. Aug. 2002

Bogen udkommer i serien Dage der rystede verden og beskæftiger sig med forudsætningerne og begivenhederne omkring Murens fald. Efter en indledning om den 9. november 1989, beskrives i en række dobbeltopslag det historiske forløb fra opdelingen efter krigen, Berlinblokaden 1948, opførelsen af Muren i 1961, urolighederne og de skelsættende dage i november 1989 frem til Murens nedrivning og genforeningen samt afsløringen af Stasi-samfundet og DDR-regimet. Man kommer også ind på forskellen mellem øst- og vesttysk tankegang og de samspilsproblemer, det har givet i genopbygningen og livet i det nye samlede Tyskland. Det storpolitiske spil er hele tiden velfungerende indføjet som en grundlæggende forståelsesramme. Bogen udmærker sig ved en klar og jævnt kronologisk fremadskridende beretning uden forvirrende svinkeærinder. Den danske sproglige bearbejdning er fin, men en meget lille sats trækker ned. Layoutet er indbydende og velafbalanceret med masser af farvefotos i fint samspil med teksten. Bogen minder i indhold noget om Berlinmuren (98/15). Denne mere omfangsrig, noget bredere mht. den historiske baggrund og rettet mod målgruppen fra 14 år. Foreliggende titel kan allerede anvendes fra 12 år og anskaffelse må bero på efterspørgsel om emnet her.


The libraries' assessment

d. 1. Aug. 2002

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 1. Aug. 2002

Dette er 5. bog i den relative nye serie Dage der rystede verden, og indtil nu har emnerne passet til serietitlen - denne er ingen undtagelse. Levende beskrives som optakt til bogen det øjeblik, hvor østtyskerne fik lov til at krydse grænsen til Vestberlin efter et voldsomt pres på den østrigsk-ungarske grænse. Derefter kommer et historisk tilbageblik på tiden fra 1945 frem til 1989, der giver et fint indtryk af, hvorfor tingene udviklede sig, som de gjorde. Den sidste halvdel af bogen beskriver fint, hvad der skete d. 9. november 1989 om aftenen og i dagtimerne dagen derpå. Ligeledes berører bogen den skepsis på begge sider, der kom frem, da euforien havde lagt sig. Afslutningsvis funderes over, hvad der ville være sket, hvis ikke d. 9. november 1989 havde udviklet sig, som den gjorde. Bagest er der en rimelig ordliste, gode henvisninger til andet materiale om emnet - såvel web, film, tv og bogligt, en tidslinje og 3-spaltet stikordregister. Brødteksten er som udgangspunkt 2-spaltet med store faktabokse og mange velvalgte illustrationer og kort. Kan anvendes fra slutningen af 5. klasse til et emnearbejde om Berlin eller til selvstændig interesselæsning.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)

By

By

Hans Erik Berthelsen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)



Information and editions