Books / nonfiction for children

Berømte tunneler


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. July 2010

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 13. July 2010

Bogen tilhører serien Fantastiske bygningsværker, der foruden Berømte tunneler også omfatter titler om broer, skyskrabere og stationer. Bogen henvender sig til børn og unge - og de skal være omkring 11 år for selv at læse bogen.

Bogen indeholder i tekst og billeder beskrivelser af mange berømte tunnelbyggerier fra hele verden. Indledningen har et afsnit om historiske tunneler, hvor læseren får forklaringer på, hvorfor man gennem tiderne har bygget tunneler - tilbage til romerne, der førte frisk vand til byerne - til hypermoderne tunneler, der er konstrueret med flere funktioner for øje - fra trafikmæssige tidsbesparende foranstaltninger, trafikaflastninger i storbyer til afledning af vandmængder fra byer. De fleste tunneler er nyåbnede. Følgende tunneler er beskrevet: Subwayen i N.Y., Mont Blanc, Seikan (J), kanalen mellem GB og F, Ted Williams (Boston), Øresunds-tunnelen, Lötschberg (CH/I), Guadarrama (E) samt Smart i Kuala Lumpur. Selvom bogen fremstår som en letlæst bog med rigtig mange flotte fotos og tegninger, indeholder den forholdsvis korte tekst mange svære ord og tekniske forklaringer. Jeg synes, der mangler kort, der angiver, hvor i verden tunnelerne er. Bagerst er stikord samt henvisninger til link/bøger.

Emnet er smalt, men der findes på dansk få titler om Øresundsbroen og Storebæltsforbindelsen af Søren Madsen fra 1998 og 2000.

Bogen fremtræder indbydende med mange fotos. Den kan anvendes som bladrebog, til fritidslæsning, projekter samt faglige læsekurser.



Information and editions