Fredssamtalerne mellem palæstinenserne og israelerne er ikke omtalt i denne bog. Det illustrerer ganske godt bogmediets vanskeligheder i en tid, hvor verdenshistorien har fart på. Denforeliggende bog giver ellers en god og kompetent oversigt over forholdet mellem de to parter, som det har udviklet sig fra 6-dageskrigen i 1967 og frem til Kuwaitkrigen i 1991. Vi kan læse om destore begivenheder og om den politiske udvikling i begge lejre. Hvordan begivenheder i den øvrige verden spiller ind, sidst med den enorme indvandring fra Sovjetunionen og Østeuropa, og om gensidigmistro og fjendskab. Bogen peger på en palæstinensisk stat som en del af en mulig løsning, og bogens sympati ligger mest hos palæstinenserne. En lærer, der vil tage emnet op i skolens ældsteklasser, kan her få god og overkommelig baggrundsviden. Men emnet er vanskeligt, og bogen kan virke som en ophobning af komplicerede facts. Kun få af folkeskolens ældste elever vil derfor kunneklare den på egen hånd. Mangevelvalgte fotografier, fyldigt register og tidstavle.