"Jarvis Cocker har fundet nye artrockende og frit jazzende legekammerater i bandet Jarv Is ... det var (...) ikke meningen, at det her album skulle blive til noget (...) Det var først da Portisheads Geoff Barrow skubbede på for en udgivelse, at koncertoptagelserne blev kørt igennem en grundig efterbehandling i et studie ... der [er] ikke tale om en egentlig liveplade, men rygraden den håndspillede artrock omkring Cockers drævende sangforedrag - tilsat lidt teaterrock, elektronisk puls, jazzede improvisationer og en til tider al for løs bagkant. De syv sange er for lange, og det legende lydbillede mangler den skarphed, der kan stå mål med Cockers bedste tekster".