Eilertsen har tidligere skrevet en lang række bøger om kunst og -beslægtede emner. Det er særdeles relevant, at der hermed foreligger en ny grafikhistorie på dansk. Eilertsen gør selv opmærksom på, at det er en lille bog om et gigantisk emne, og bogen rummer da på ingen måde krav om blot nogenlunde fuldstændighed. Den er rigt illustreret i sort-hvid med mange punktoplysninger i billedteksterne, mens den historiske udvikling fremstilles i den enspaltede løbende tekst med stor sats. I hovedlinierne giver bogen udviklingen i en teknik ad gangen: træsnit, kobberstik, fladtryk - med afsluttende korte kapitler om samlere, ægthed, udtryk og forkortelser etc. Koncentrationen gør, at man uundgåeligt vil savne noget, f.eks. nævnes centrale japanske ukiyo-e kunstnere som Utamaro og Hokusai, men Hiroshige, der havde stor gennemslagskraft i Europa omkring 1870, nævnes ikke; Harunobu, der fuldkommengjorde farvetræsnitteknikken ca. 1765, heller ikke. Og er det rimeligt at nævne Hogarth og springe en Piranesi over? Det må man tage med (sammen med småfejl) og i stedet konstatere, at her er en lettilgængelig introduktion til emnet, og som en sådan kan den anvendes bredt og har været savnet. Litteraturfortegnelse og liste over museer og grafiksamlinger.