I denne serie Gyldendals små opslagsbøger er tidligere udkommet bøger om litteraturens redskaber, litteraturens linjer, sprog og sprogbrug, fysik/kemi og matematik. Her drejer det sig så om en opslagsbog, der knytter sig til faget biologi. Den henvender sig til folkeskolens ældste elever (fra ca. 14 år) og andre, der kan have nytte af at få biologiske begreber forklaret på en kortfattet og letforståelig måde. Efter på et opslag at have præsenteret Jordens tidsperioder, forklarer bogen en lang række biologiske fagudtryk, som er opstillet i alfabetisk rækkefølge. Når det er opportunt, er beskrivelserne ledsaget af små, tydelige konturtegninger. Hvor opslagsord findes i den forklarende tekst, er de sat med kursiv. Udvalget af opslagsord er relevant, forklaringerne gode, og bogen er i det hele taget relevant til brug i undervisningen Mon ikke en del elever ville kunne drage nytte af denne lille bog fx i forbindelse med repetition inden folkeskolens afgangsprøve?.