Books / nonfiction / litteraturanalyser

Birgitte Boye: Med største Pragt Naturen gik


Description


Fortolkning af Birgitte Boyes (1742-1824) salme Med største pragt naturen gik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2012

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 30. Apr. 2012

Som de tidligere bind i serien henvender også dette sig til teologer, litterater og salmeinteresserede, men det vil desuden have stof til dem, der interesserer sig for tidlige kvindelige danske digtere.

Denne smukke og enestående serie Taarnborg, hvor kyndige teologer og litterater fortæller om og analyserer en salme, var oprindeligt planlagt til 15 bind, men fortsætter ud over dette. Her leverer Anne-Marie Mai en kyndig gennemgang af en salme af Birgitte Boye (1742-1824). Indledningsvis gennemgår hun den danske kvindelige salmedigtnings historie, og hun placerer Boye, der var storleverandør til en ny salmebog planlagt af Ove Høegh-Guldberg, i en litteraturhistorisk sammenhæng. Endelig tolker hun titelsalmen, der er en skabelsessalme, som bevæger sig ud af traditionen fra Brorson. Benny Dröschers delvist naturalistiske illustrationer balancerer fint tolkningen af salmen i tid og tone.

Som de tidligere bind i denne serie er også dette en smukt og helstøbt værk, som udmærker sig ved en gennemført kvalitet både hvad tekst og illustrationer angår, ellers ikke anden litteratur om Birgitte Boye.

Litteraturhistorikeren Anne-Marie Mai tolker en salme af en af vore tidlige kvindelige salmedigtere, og hun placerer både den og forfatteren i en litteraturhistorisk ramme.