Fhv. chefpolitiinspektør Einer Lind blev pensioneret fra Københavns Politi i 1995. Forinden havde han i kraft af sin stilling været en central figur i bl.a. urolighederne på Nørrebro i 1993. Dette og en lang række andre oplevelser fortæller han om i disse erindringer, som bortset fra et kort kapitel om opvæksten koncentrerer sig om livet som politimand fra 1959 og frem. Det er store og små begivenheder mellem hinanden. Einer Lind har været i centrum i mange centrale opgaver for Københavns Politi f.eks. opbygningen af politiets antiterrorkorps, pavebesøget i 1989, talrige konfrontationer med BZ-bevægelsen i 80'erne og senest Nørrebro-urolighederne. Einer Lind fortæller levende og ligefremt om et spændende arbejdsliv med mange udfordringer, og man efterlades med et indtryk af en mand med pondus og hjertet på rette sted. Blandt de mange mere eller mindre ligegyldige biografi-udgivelser formodes denne at interesse lidt ud over politietaten.