Der er en egen klaustrofobisk stemning over den norske forfatters lille, gådefulde roman fra 1984. Den foregår i 1960'erne med en midaldrende jurist som hovedperson. Denne Bjander indlægges med et nervesammenbrud, der viser sig at stamme fra et helt års natlig telefonterror. Nogle mener at Bjander ved noget, som han vist nok ikke ved, om kynisk uddeling af heroin til børn for at få skabt et fremtidigt marked. Bjander sætter sig for at nå ind til mysteriets kerne og i det lille provinssamfund er det lutter forhenværende klasse- og legekammerater han støder ind i under sin søgen, som temmelig tit foregår med et forvirrende forspring til læseren. Alle kender alle og har noget på hinanden, der stammer netop fra barne- og ungdomsårene. Således bliver Bjanders rejse i høj grad også en rejse tilbage til hans egne rødder, og dermed minder bogen en hel del om den senere Thomas Ribes femte sag 1997, som dog er mere helstøbt og rummer flere lag. Heller ikke her er der tale om en decideret krimi, men snarere en tæt, gådefuld og særdeles velskrevet lille roman, som vil appellere til den nysgerrige læser.