Lis Andersens bjerg hedder Teide og ligger på Tenerife. Da hun var 16 år, flyttede hendes moder med sine 3 børn til Tenerife for at vente på faderen, der sejlede på Atlanten og ikke rigtigville vende hjem i familiens skød. De boede med meget små midler forskellige steder på øen, og Lis fik gode venner, bla. Eleuterio, der senere døde som frihedskæmper. Da den spanske borgerkrig brødud, måtte familien i hast forlade øen, og nu 45 år efter (i 1979) vendte hun sammen med rejsefællen Lydia tilbage til øen og genså de kendte steder, hvoraf de fleste var ak så forandret. Hun bestegTeide, hvad hun lige netop ikke nåede, da familien i sin tid over hals og hoved forlod øen. Bogen indeholder dels en beskrivelse af de 2 ungdomsår på øen, dels beskriver den genbesøget. LisAndersen og hendes rejsefælle boede heller ikke denne gang på luksushoteller, men foretrak at sove i sovepose under åben himmel i selskab med snerrende, halvvilde hunde, og at bevæge sig omkringtil fods. Hun beskrivertingene på sin egen, velkendte måde, veksler mellem rejseindtryk og personlige bemærkninger, bibelrefleksioner og citater. Bogen ligner meget de tidligere og kan anskaffespå lige fod med dem til de lånere, der dyrker hende.