Books / fiction for children

Blåbærbanden og spøgelsestoget


Description


Billedbog. Blåbærbanden drømmer alle en nat om et spøgelsestog. Men er det bare en drøm, eller findes toget i virkeligheden? Blåbærbanden bevæger sig ud i den mørke skov en nat for at finde ud af det.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2011

By

By

Marianne Agger

d. 23. Sep. 2011

Detektiv-billedbog til børn fra 5 til 7 år. Forsiden viser Blåbærbanden med store, forskrækkede øjne ved siden af spøgelsestoget i nattens mørke. Så er stemningen sat.

Sjette bog om Blåbærbanden, der består af hunden Plet og fortælleren Rasmus og hans venner Mille, Frederik og Thomas, der alle er omkring 7 år. Børnene drømmer alle om et spøgelsestog en nat, og beslutter sig til at undersøge en gammel jernbane, der engang gik igennem skoven. De tager ud i skoven den efterfølgende nat og hører pludselig en lyd. Det er spøgelsestoget, og Thomas og Plet springer på, mens de andre løber efter. Toget standser, og Thomas kommer ud med en kasse fuld af smuglergods, der dog viser sig at være vingummifrøer. To mænd fra toget dukker op og forklarer, at de blot er i gang med at afprøve sporene for at åbne en dræsinebane. Der er også en lille, sød sidehistorie om Rasmus' forelskelse i Mille i bogen. Teksten flyder let, og sammen med illustrationerne opbygges den let gysende fortælling lidt efter lidt. Castas kærlighed til naturen kommer til udtryk i bogen, hvilket de fine tegninger, farvelagt med akvarel, også understreger.

Bogen minder naturligvis om de andre bøger i serien. Mig bekendt findes der ikke andre detektiv-billedbøger med en børnebande, så serien er ret unik. Bøgerne kan bedst sammenlignes med detektiv-bøger for større børn som fx Widmarks serie LasseMajas detektivbureau.

Vellykket spændingshistorie for de mindste krimilæsere, der får et mildt gys uden, at det rigtigt bliver farligt.



Information and editions