Books / fiction / spænding

Blåt guld


Description


Kurt Austin fra miljøorganisationen NUMA kommer på sporet af et multinationalt komplot, der vil sætte sig på hele verdens ferskvandsforsyninger for at opnå global magt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2004

By

By

Per Månson

d. 10. Aug. 2004

Endnu engang er det miljøorganisationen NUMA (som forfatteren rent faktisk har grundlagt og driver) der leverer heltene til en historie. Det er Kurt Austin, der også optrådte i Slangen, 2003, der sammen med makkeren Joe Zavala kommer på sporet af et gigantisk komplot, der forsøger at sætte sig på alle verdens ferskvandsressourcer. En smuk brasiliansk forsker har imidlertid udviklet et afsaltningsanlæg, hun vil stille kvit og frit til rådighed for verdens fattige, og det går naturligvis ikke. Problemstillingen i romanen er meget aktuel og relevant, Cussler er en habil forfatter, der kan skrue en thriller sammen og lave troværdige miljøer, men alligevel havner bogen i den tunge ende af mellemklassethrillere: Effektjageriet er for voldsomt til at oppebære en bare nogenlunde sandsynlighedskvote og personerne er for meget enten gode eller onde. Austin og Zavala er næsten konstant i livsfare, men klarer enhver situation med en kvik bemærkning på læberne - lidt som tv-serien De uheldige helte, hvor forfatterne i modsætning til Cussler ejede en vis portion selvironi. Lånerne er i feltet mellem MacLean og Crichton.