"Med sit sort-hvide coverbillede mimer L E W stilbevidst Joni Mitchells 'Blue' ... Men i langt højere grad får den inderlige rock, som L E W varierer gennem debutens 11 sange, tankerne til at vandre i retning af Kira Skov eller PJ Harvey. Et mørkt og ekspressivt univers, hvor der mellem melankolske guitarfigurer og sfærisk synthesizer er god plads til alle dem, der vil dvæle ved tilværelsens tristesse ... L E W har allerede færdigformuleret sin stil og skriver sig med et tydeligt talent ind i en bestemt rocktradition for tungsindig skønhed. Men (...) sangene er for anonyme til at skille L E W ud fra forbillederne".