Barndommens oplevelser og konflikter trækker spor langt ind i voksenalderen og er med til at forme personlighedsstrukturen. Om de uundgåelige generationskonflikter har den irske forfatter, kendt for Heden i flammer (1995) og Nattens historier (1999) skrevet en fin, nuanceret roman om. Helen er lykkelig gift og har to små børn, men har lagt afstand til sin mor og bedstemor. Hendes bror, Declan, ligger for døden af aids, og de tre kvinder mødes i bedstemoderens hus for at tage sig af ham. De mødes med forbehold, frygt og irrationelle følelser, for hvad var det, der var sket? Udefra set måske ikke noget særligt: en fars tidlige død, moderens sorg og børnenes oplevelse af svigt og forladthed. Langsomt gennem historier, via pleje af Declan og samtaler nærmer de tre generationer sig hinanden og det egentlige. Læseren kommer langt ind i familiens rum, de mange krav, forventninger, de gode intentioner og hvor lidt, der skal til for at gå fejl af hinanden. Det er et bevægende nutidigt familiedrama mellem tre generationer, og den kunne foregå mange steder. En pæn og tydelig skrift øger anvendeligheden over for de ældre.