Peder Hove er en fin forfatter, og det viser han endnu en gang med denne lille roman. Hans sprog er smukt og han er god til opbygge et spændende forløb gennem antydninger og en historie, der gradvist bliver afdækket. Men allerflottest er hans evne til at fremstille intense psykologiske portrætter, i denne roman om en kvinde, som i en alder af 64 år må tage hele sit liv og sin identitet op til revision. Fortælleren er Elsa, der efter næsten 60 år i Danmark rejser tilbage til Letland for at finde sin far. Han forsvandt i det kaos, der opstod i slutningen af Anden Verdenskrig. Rejsen til Letland bliver samtidig en rejse tilbage til barndommen og en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage stilling til spørgsmål om skyld og ansvar, arv og identitet. Det viser sig nemlig, at den far, som hun forgudede, var en nidkær og effektiv embedsmand for den tyske besættelsesmagt og blandt andet havde ansvaret for, at en lille jødisk pige blev henrettet. Peder Hove har skrevet adskillige romaner og noveller, der hyppigt - som her - kredser om spørgsmål om menneskers moral, integritet og ansvar for sig selv og andre. Desuden har han tidligere skrevet faglitterært om baltiske flygtninge og deres skæbner i Terminus, 2002.