Blodets bånd : kriminalroman

Jeg synes, Julia Parsons er allerbedst til de små, skarpe beskrivelser, skildringer af reaktioner, af sansninger og stemninger. Men hendes personer er ikke sympatiske, man får ikke lyst til at holde med eller af nogen af dem. Sådan var det i de forrige 2 thrillere, og sådan er det også i denne 3. roman af hende. Historien foregår igen i Dublin, og hovedfiguren, Rachel, er netop kommet ud af fængslet på prøveløsladelse. Hun blev for 12 år siden kendt skyldig i mordet på sin mand. Han arbejdede i politiet, var charmerende, populær, alkoholiseret og dertil voldelig. Rachel har hele tiden erklæret sig uskyldig, og nu er hele hendes formål med tilværelsen: hævn over dén, der trykkede på aftrækkeren dengang. Der bliver lidt efter lidt afsløret ting, så stemningen OG spændingen holdes. Det eneste, læseren venter på er, hvad vil hun gøre og hvordan? Parallelt med dette følger vi forskellige sideskikkelser med sorte pletter i privatsfæren, Rachels tilsynsførende og en kriminalassistent. Dette er ingen "feel-good roman", men der er spændende billeder fra fængsels- og politiverdenen. Til samme læsere som fx Rendell/Vine og Minette Walters.

Read the full assessment