Et af de sidste værker fra NMs hånd er denne opfølgning af Den farlige handske (ikke tidl. oversat). Scenen er Delfinteatret 20 år senere, og forestillingen er »Macbeth«, et stykke, som derifølge traditionen hviler en forbandelse over. Blodigt skuespil er en litterær krimi, og arbejdet med stykket gennemgås detailleret, så detailleret, at læsere uden sans for Shakespeare og teater idet hele taget måske falder fra. Da handlingen endelig tager fart, er mordet til gengæid usædvanlig makabert. NM har konstrueret plottet meget dygtigt og virkelig formået at skabe atmosfære.Skuespillerstaben rummer bl.a. en Maori, en excentrisk våbenekspert og en ivrig fagforeningsmand fra venstrefløjen, som den gamle dame ikke yndede. Blodigt skuespil er sagen for yndere af denlitterære krimi og hører til i toppen af NMs forfatterskab.