Forfatterne er selvlærte børnetøjssyersker der her deler her ud af deres erfaringer. Her er tøj til den nyfødte såvel som til barnet på 3 år. Alt syet i fleece. Tøjet er praktisk og enkelt i snittet men med enkelte forslag til pynt med påsyede eller broderede blomster. Det skulle være overkommeligt at kaste sig ud i at sy barnets garderobe efter bogen, også selv om man ikke har nogen forhåndskundskaber, mens man fx er på barsel. Der er bluser, kjoler, bukser, jakker, sko etc. Og alle de populære huer: narrehue, dragehue, stjernehue mv. Mønsterark i fuld størrelse er indlagt, fremgangsmåden er beskrevet i tekst og skitser. Der er fotos af alt tøjet, og der er masser af billeder af søde unger der tumler sig i det. Der er netop kommet to andre bøger med syet tøj til småbørn, der er bestemt plads til alle tre titler. Modellerne i denne bog med det enkle og klassiske snit vil ikke gå af mode.