Bøger / faglitteratur

Blomstrende borde : 20 blomsterkunstnere dækker op


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2002

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 19. apr. 2002

Det Kongelige Danske Haveselskab blev stiftet i 1830, og en af foreningens mange aktiviteter var at lave udstillinger med dækkede borde - en tradition, som blev genoptaget i 2001 efter flere års pause. Foreningen indbød 20 blomsterdekoratører og stylister, som er kendte fra bøger, blade og butikker - 18 kvinder og 2 mænd. De fik frie hænder til at dække bordene, hvor fællesnævneren var blomster. Det er foto fra denne udstilling, som vises i denne bog, for at folk, som ikke har set udstillingen kan lade sig inspirere og plukke af de mange ideer. Hver kunstner præsenteres på 4 sider, med et billede af hele bordet og så enkelte detaljer fremhævet. Der er ganske kort tekst med lidt om hvordan bordets tema er blevet til. Det er vidt forskellige borde, der præsenteres. Fra det kølige, over det lyse og lette til det meget romantiske med en overdådighed af blomster, og farverne skifter fra det meget romantiske lyserøde, efterårets farver, til det farvestrålende børnebord med skrappe og klare farver. Det er en dejlig og smuk bladrebog, som de mange blomsterentusiaster uden tvivl vil lad sig inspirere af. Til indledning fortælles om haveselskabets historie.