"Decapitated kommer fra Polen og har siden år 2000 i alt udgivet 6 plader med herlig, hurtig og groovy dødsmetal. Bagkataloget være hermed anbefalet! Bandets nuværende medlemmer stammer dog kun fra år 2009, hvor Vogg, hovedmanden og eneste, oprindelige medlem, genstartede bandet.Lyden har naturligvis ændret sig en smule henover årene. På den seneste plade er der således kommet lidt flere moshpit-egnede, repeterende grooves med i forhold til de tidligere udgivelser, som indeholdt lidt mere teknisk guitarlir og flere temposkift. Ellers er alt ved det gode gamle. Produktionen er i øvrigt helt i top på den nye plade, så der er både top og bund i lyden, som hverken fremstår spids eller for sammenpresset. Der er med andre ord rum på pladen, så alle instrumenter står klart i mixet".