"Det purunge band voksede ud af Mayhem-scenen i Københavns nordvestkvarter ... Communions bidrog til denne bevægelse med sjældent inspirerede, poppede postpunk-numre, hvor de forskellige stykker i deres numre bare gled over i hinanden, så sangenes udviklinger føltes som de mest naturlige bevægelser i verden ... "Blue" (...) står først og fremmest stærkt med sine storladne poprock-produktioner bygget op omkring bandets ganske fine melodisk sensibilitet og omkring tekster, der lægger sig et fint sted i grænselandet imellem ungdoms-og voksenliv. Men musikalsk har bandet flyttet sig til et sted, hvor popformerne i langt højere grad gør opmærksom på sig selv ... Hvor dette på den ene side resulterer i, at bandet udstråler en vis coolness, at deres numre på en måde er mere konkrete, og at man, ja, mærker formerne i musikken, medfører det på den anden side, at Blue føles langt mindre pionerisk, og at bandet med denne plade i mindre grad åbner op for et uendeligt rum, man kan svæve i".