Books / fiction for children / roman

Bo har en orm i sin mås


Description


Bo klør i bagdelen, og mor er bange for, at han har fået orm. Det er bestemt ikke rart, men måske er der alligevel noget, som sådan en orm kan bruges til. Sjov letlæsning for 6-8-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2022

By

By

Janne Møller Nielsen

d. 4. Feb. 2022

Bo klør i bagdelen, og mor er bange for, at han har fået orm. Det er bestemt ikke rart, men måske er der alligevel noget, som sådan en orm kan bruges til. Sjov letlæsning for 6-8-årige.

Historien tager sin begyndelse, da Bo er på besøg hos mormor. Hun sylter og henkoger, så her er mad på glas til et helt år. Da Bo kommer hjem til mor, klør han pludselig voldsomt i bagdelen. Mor undersøger sagen, og panikken breder sig, da hun får øje på en orm. Det viser sig at være en gigantisk orm på 5 meter! Læs selv bogen for at finde ud af, hvordan der kan komme noget godt ud af sådan en situation. Bogen udgives i serien "Læselyn", niveau 1, og har lix 5 og lettal 9.

Der er skrevet letlæsningsbøger om lus, regnorme og andet kravl, og her kommer så én om indvoldsorm. Det lyder skørt, og det er skørt, for det er netop hensigten med denne lille letlæsningsbog. Begynderlæsere, som er til sjove og lidt "frække" emner, vil helt sikkert fanges ind allerede på forsiden, hvor Bo står foroverbøjet med sin bare rumpe i vejret. Bogen er skrevet med næsten udelukkende lydrette eller lydnære ord, og den er således et godt og humoristisk bud på lydret læsetræning for begynderlæsere i indskolingen.

Læs om mere kryb og kravl i Emil ser en enorm ormLiv har lus og Liv har lus, som også er lydrette letlæsningsbøgerLæs om mere kryb og kravl i Emil ser en enorm orm og , som også er lydrette letlæsningsbøger.