"Igennem 13 sange tager Kim Kix og sin hær af lånte musikere mig igennem et forskruet rockabilly-kosmos. "Ana Bhehak" er fortsættelsen på volapykken, og "Absinth" er en psykedelisk rejse tilbage til 60'ernes monounivers - som at høre en beruset stemme fortælle om sit sidste bevidsthedsudvidende trip. Der flyves over Atlanten på "Los Angeles", og imens drømmene flyder over i kolde øl, tobak og solnedgang, er de surferrockede lydflader rykket i front. Bo-Peep er lidt, ligesom det sikkert ville lyde, hvis Hjulben fra den der gamle Looney Tunes-tegnefilm for vild på Gutter Island. Det ville være så forkert, og alligevel helt rigtigt".