"Palace Winters langspillerdebut rummer ikke rigtigt nogen overraskelser, men udvider overbevisende makkerparrets sangskat med en gedigen cementering af Coleman og Hesselagers tæft for gedigen poprock. Det fungerer bedst, når de to tager et aktivt valg mellem meditative, tænksomme ballader og de tjeppe, krautrock-inspirerede og jangly skæringer, de mestrer så flot".