Books / fiction for children

Børnehjemmet. 2. del


Description


Sort/hvid tegneserie. En række selvbiografiske episoder, der skildrer den barske hverdag i 40'rnes Spanien på nogle børnehjem, hvis opdragelsesmetoder har rod i katolicismen og Francos diktatur.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Mygind Sørensen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Tegneserie album, sort-hvid. Vi følger stadig en mængde drenge på et af Franco-tidens børnehjem. Det er Giménez' barndomserindringer, så det må vel være så autentisk, som erindringer nu kanblive. Men det er en så stupid og hård ledelse, at man næppe fatter det. Alt bankes ind: fascistiske slagord så vel som katekismen, der bliver til lige så tomme klicheer. Sygeplejersken er heltuduelig, men kan ikke afskediges, da hun er ven med folk i partiets top. Drengene har store overlevelsesmuligheder, trods alt, for de tilpasser sig og lader som om de er fromme ellermilitærbegejstrede, som pågældende lærer nu ønsker. Historien er egentlig ikke egnet til mediet tegneserie, snarere til en roman. Der er op til 20 tegninger pr. side, ofte med megen tekst, men deter stærke, gode tegninger, som den tålmodige tegneserielæser kan få meget ud af. Desværre i overkanten til udlånet på skolebiblioteket, men kan anbefales til dansk i 10., da den kan give godedebatoplæg. Amtscentral.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Kåre Gausdal

d. 18. Dec. 2018

Sidste bind af Giménez' trilogi af barndomserindringer. Albummet består af sort/hvide småhistorier, som kan læses uafhængigt af de to første bind. Det er stramt komponeret med 20 billeder påhver side, 5 i hver række, med afvigelser ned til et færre antal billeder, men hele tiden i en bredde som er et multiplum af standardbilledet. Serien holdes i bevægelse ved hjælp af en stærkbeskæring af enkeltbillederne. Alle fortællinger foregår i Franco-tidens Spanien på et børnehjem, hvor børnene behandles hårdt. Den markante tegnestil nærmer sig ind imellem skrækgenren, hvor de(for det meste) uskyldige små børn, tegnet med store hoveder og tynde små kroppe, bliver underkuet af frygtindgydende voksne: en halvblind sygeplejerske lader en dreng næsten forbløde, en lærerindebrænder børnenes tegneserier og den åndssvage Sebastian bliver slået med bælte, fordi han ikke opfører sig som de voksne vil have. Lydordene er "splaf" og "plaf". Sådan lyder det, når børnenebliver slået. En anderledestegneserie, som ikke kun vil underholde, men som også har et budskab. Anskaffes som de øvrige bind i serien til voksen- og ungdomsafdelinger.