Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Mumitrolden : de samlede striber. 2. bind


Beskrivelse


Tegneserie. Selv om figurerne ikke ligner mennesker, ligner Mumi-universet vores egen verden til forveksling. Mumi-historierne rummer både sødme og skarp satire over fænomener som snobberi og forfængelighed.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2009

af

af

Steffen Kronborg

d. 3. juli 2009

Mumi-tegneserien henvender sig i højere grad til voksne end til børn, trods den forræderisk indsmigrende billedside.

Hvert år på Tove Janssons fødselsdag udsender Carlsen forlaget et nyt bind i den kronologisk anlagte værkudgivelse af forfatterindens samlede tegneseriestriber fra 1950'erne - 21 i alt. De fire fortællinger i det nye bind er endnu skarpere i deres hudfletning af diverse menneskelige dårskaber end beretningerne i bind 1. Hvad enten satiren drejer sig om hovmod, hykleri, misundelse, indbildskhed eller noget helt femte, rummer Tove Janssons unikke blanding af blid sødme og ætsende humor et kunstnerisk udsagn, som ikke har sin lige inden for seriemediet. Eller andre steder, for den sags skyld. Hvor ellers kan man møde replikskifter som dette mellem Mumifar og Mumimor: "Hvis vi nu har levet forkert og er nødt til at lave om på alting?" - "Det ville være meget ubelejligt".

I Tove Janssons historier møder læseren både et skarpt vid og en særdeles menneskeklog psykologi med flere fortællelag i handlingen. Satiren i Mumi-tegneserien kan måske bedst sammenlignes med satiren i en serie som Radiserne eller i Carl Barks' Anders And - eller med satiren i litterære klassikere af fx Holberg eller Scherfig.

Tre af Mumi-historierne i det fornemt udstyrede og smukt tilrettelagte andet album i Carlsens Tove Jansson-række har ikke tidligere været udsendt i albumform herhjemme og vil være nye for flertallet af de danske læsere. De kan glæde sig til en fin oplevelse.


Weekendavisen

d. 11. sep. 2009

af

af

Nikolaj M. Lassen

d. 11. sep. 2009


Strip!

Nr. 48 (2009)

af

af

Michael G. Madsen

Nr. 48 (2009)



Informationer og udgaver