Books / nonfiction / undersøgelser

Børneliv version 2.0 : perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel


Description


En belysning af, hvordan tweens trives og hvad de er optaget af, baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 3.-5. klasse og forældre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2013

By

By

Else Marie Reedtz Cohen

d. 27. Feb. 2013

Henvender sig til forældre, pædagoger, lærere, frivillige i idrætsliv og spejderliv, bibliotekarer, alle med interesse for børn og børnekultur.

Forfatterne er Kirsten Grube og Søren Østergaard og udgiver er Ungdomsanalyse.nu. Bogen handler om de såkaldte tweens, børn i 9-12-årsalderens fritidsliv og trivsel og den bygger på en analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaer er sendt til 1120 skoleelever i nævnte aldersgrupper og 394 forældre. Der spørges til brugen af digitale medier, socialt liv og venskaber i en digital verden. Der spørges til brug af foreningsidræt og sport og forhold til krop og udseende. Trivsel og mistrivsel i aldersgruppen spørges der ind til ligesom tweens tanker om religiøsitet og store temaer som forurening og miljø. Alle emner beskrives med børnenes og forældrenes besvarelser og forskelle på dem. Bogen beskriver, hvordan tidligere tiders lege stadig leges nu om dage, bare på en anden måde. Der konkluderes, at de fleste af de adspurgte trives godt, kun få oplever ensomhed og stress. Der er dog forholdsvis mange børn, der stopper i idrætsklubber og bogen opfordrer forældre og idrætslivet til at have fokus på dette.

Betweenagers 2008 er en smule forældet. Børneliv - ifølge danskerne, rapport udgivet af Mandag morgen og Trygfonden, 2012 giver et nutidigt billede af børnelivet i Danmark.

God kortlægning og undersøgelse af tweens i Danmark, deres liv og trivsel. Kan anbefales til alle, der har med børn i 9-12-årsalderen at gøre.