Dette er en bog om børnemotorik eller bevægelsesudvikling hos børn. Bogen er den første samlede fremstilling på dansk om emnet og henvender sig i første række til småbørnspædagoger, men må siges at være en meget væsentlig bog, der er af interesse for alle, der har med børn at gøre. Forældre, der gerne vil følge deres eget barns udvikling intensivt, kan finde megen hjælp og vejledning i bogen. Forfatteren lægger stoi vægt på sammenhængen i barnets udvikling og påpeger stærkt, at den motoriske udvikling er et væsentligt led i helhedsudviklingen, sideordnet med intellektuel, følelsesmæssig og social udvikling. Hver af disse 4 elementer virker under gunstige forhold fremmende på hinanden, under ugunstige hæmmende. Bogens 2 hovedkapitler er om den fysiske udvikling og om forskellige bevægelsers udvikling hos børn fra 0 til 7 år. At beklage er manglende indholdsfortegnelse og register samt pauver kvalitet i illustrationer. Til folkebiblioteker og skolernes lærerbibliotek.