Så er vi kommet til tredje bind af serien Børnenes verdenshistorie. Vi har i de forrige bind været igennem skabelsen, pyramiderne, den sorte død og Renæssancen, og er nu i denne bog nået til år 1520-1875, som bl.a fortæller om reformationen, enevælden, nordamerikas indianere, slavehandel, den franske revolution, Napoleonstiden, opdagelserejsende, opfindelser og borgerkrige. Layout, udstyr og niveau er som i de tidligere bind. Dette bind er illustreret med flotte detaljerede farvetegninger af Kirsten Raagaard, som vi efterhånden kender fra mange bøger i børnebiblioteket, bl.a. også som illustrator fra Børnenes danmarkshistorie 1996, af samme forfatter som dette bind. Det er verdenshistorie malet med en bred pensel, der er ikke så mange detaljer med, men så kan man vælge at finde anden litteratur, hvis barnet/læseren vil have et emne uddybet. Det er en fin måde at introducere verdenshistorien på for børn fra 10-11 år.