Books

Børnenes verdenshistorie, Verden bliver til, Bind 1 : Fra tidernes morgen til Romerriget


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 1997

By

By

Walther Knudsen

d. 8. Apr. 1997

At fortælle verdenshistorien fra The Big Bang til Kristi fødsel på 63 A4-sider kræver en bred pensel. Hartmann har valgt at skrive en læse- og oplæsningsvenlig tekst, der holder sig til det helt generelle uden at fortabe sig i detaljer. Fremstillingen er holdt i et konkret sanseligt sprog: Alexander den Store er ikke bare syg og dør, men "Alexander ser bleg ud, og han har feber, så han må hellere gå i seng." Udstyr og niveau er iøvrigt som forfatterens danmarkshistorie. Dette bind er illustreret med akvareller af Johannes Bojesen, som anslår en humoristisk, ja næsten lidt pjanket tone. I en så koncentreret fremstilling er det let at pege på ting, der kunne være grebet anderledes an, men da dette må betragtes som den allerførste indføring i verdenshistorien, så ligger den jo foran den 10-årige et helt bjerg af bøger, der kan udfylde og korrigere stregerne i denne løse skitse.



Information and editions