Samuel Butler (1835-1902) fortæller i sin utopiske og satiriske roman om menneskets forhold til maskiner og vice versa. Kan maskiner ses som levende væsener, der nedstammer fra de mennesker, der nedstammer fra dyrene? Til dig der har mod på en anderledes udfordrende læseoplevelse.
Samuel Butler var en engelsk forfatter, maler, musiker og komponist. I forordet skriver kunstkritiker, kurator og forfatter Toke Lykkeberg om Butlers ideer, teorier og forfatterskab. Lykkeberg fortæller bl.a.: "Samuel Butler var i sin samtid en kontroversiel forfatter. Med stor stædighed lancerede han og uddybede han egensindige teorier og overraskende standpunkter." Sådan er det også i denne roman, hvor hovedpersonen læser i en bog som Butlers, reflekterer og tænker tanker under grænser om maskine og menneske. Han spørger sig fx om det menneskelige øje er "en maskine som det lille væsen i den bagvedliggende hjerne kan kigge igennem?" Og reflekterer fx sådan: "Dampmaskinen skal fodres med mad og optager den via ilt ligesom mennesket optager den." Denne nyoversatte roman er et uddrag af Det Land Erewhon.
Tankevækkende lille roman, hvor mange refleksioner og tankespind virker overraskende friske og nutidige.
Maskine versus menneske er et velkendt science fiction-tema fx her Maskiner som mig. En anden sammenligning er tankevridende bøger af Erwin Neutzsky-wulff.