Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsvejledninger

Boost din billedkunst : undervisningsidéer 1.-6. klasse


Beskrivelse


Praksisnær inspirationsbog med en lang række konkrete ideer til hvordan eleverne kan arbejde med tengning, maleri, skulptur og grafik.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2020

af

af

Boy Olesen

d. 19. maj 2020

Inspirerende bog om billedkunst i skolens 1.-6. klasse for undervisere i billedkunst, pædagoger, billedskolelærere og forældre.

Bogen er en idébank med praksisnære og konkrete billedkunstidéer. Fælles for idéerne er, at de lægger op til, at man fører eleverne gennem den tekniske del af billedarbejdet med respekt for det enkelte barns idéer og udtryk. Idéernes fokus er på billedfremstilling inden for tegning, maleri, collage og skulptur. Bogen er inddelt i 8 temaer, hvor der indgår forslag til arbejdet med både plane og rumlige billeder fx krible-krablekunst, polynesiske havskildpadder og land-art. Ved hver idé er der angivet, hvilket klassetrin idéen passer på samt en materialeliste. Slutteligt i bogen er der opstillet en liste over idéerne med praktiske forslag til organisering, materialevalg og indretning af lokalet.

En fantastisk inspirationsbog til underviserne i 1.-6. klasse. Bogen er gedigent udført og indeholder rigtig mange illustrationer som tegninger og fotos. Emnerne spænder meget bredt, fx fra forslag til recycling og flaskefugle til at male med naturens pensler og at gå på opdagelse i geometrien. Bogen er velskrevet og meget konkret, fx har hver idé en liste der hedder "Sådan kan du gøre".

Bogen kan relateres til Billedkunst.