For professionelt og fagligt interesserede i kriminalhistorie og sociologi med særligt fokus på de seneste hundrede års fængselshistorie.
Stort anlagt jubilæumsbog udgivet i anledning af 100-året for Nyborg Statsfængsels opførelse. Bogen er opdelt kronologisk i fem hoveddele. Perioden 1913-1932 var pionerprioden. I 1933 blev der lavet en ny straffelov, der prægede fængslets virke frem til 1973 med mange omlægninger i håndteringen af fangerne, inkl. de særlige sager efter krigen. Perioden fra 1973-1993 med et nyt syn på frihedsberøvelse og resocialisering. Først beskrives baggrunden og de politiske og planlægningsmæssige omstændigheder omkring fængslets etablering i 1913. Derefter følger hovedafsnittene med indføring i tidsperioden, fængslets fysiske rammer, ledelsen, fangerne og de ansatte. Udover de helt konkrete fakta om fængslets udvikling er bogen også en beskrivelse af det danske fængsels- og kriminalforsorgssystem. Bogen er rigt forsynet med nye og samidige fotos og tegninger. Peter Fransen er historiker og har baseret bogen på arkivalier, interviews og andet kildemateriale.
I 1988 udkom Fra straffeanstalt til statsfængsel også om Nyborg i anledning af fængslets 75 års jubilæum. Der findes andre fængselsbeskrivelser, fx Bogen om Københavns fængsler og Kærshovedgaard samt faghistoriske værker om kriminalforsorgen i Danmark.
Omfattende og interessant bog om Nyborg Statsfængsel, der samtidig er et stykke fortrinligt stykke dansk fængselshistorie.