Film / fiction for children / computeranimeret film

Bratz - ørkenens juveler


Description


Bratz-ungerne er i Marokko for at deltage i et modeshow. Men deres rekvisit, et gammelt tæppe, viser sig at være flyvende, og pludselig befinder pigerne sig i ørkenen, hvor de må kæmpe mod en grum skurk, der end ikke skyr mord for at få fingrene i en magisk lampe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. July 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 19. July 2010

En computeranimeret adventure-film i lav børnehøjde fra 2009. Fire piger ryger direkte fra et modeshows catwalk til ørkeneventyr og skattejagt, så målgruppen er udpræget feminint defineret. Men der er uoverensstemmelse mellem en noget kompliceret og momentvis følelsesprovokerende handling og et barnligt designet persongalleri. Fra 9 år.

Bratz-ungerne - Cloe, Jade, Sasha og Yasmin - er i Marokko for at deltage i et modeshow. Men deres rekvisit, et gammelt tæppe, viser sig at være flyvende, og pludselig befinder pigerne og deres veninde Katia sig i ørkenen, hvor de må kæmpe mod en grum skurk, der end ikke skyr mord for at få fingrene i en magisk lampe, hvis ånd kan opfylde tre ønsker. Bratz er et legetøjskoncept med dukker og tilbehør samt en filmserie, der spænder fra spøgelseshistorier til denne parafrase over 1001-nats eventyr. Dukkerne kan så at sige placeres i en hvilken som helst historie, som kan fungere på egne præmisser og samtidig styrke salget af de forskellige produkter.

Handlingen kan sådan nogenlunde beskrives som en pigeudgave af Aladdin, hvor der ikke alene er en lampe med ånd, men så sandelig også et flyvende tæppe og en magisk fingerring! Og så er der yderligere tilsat lidt effekter fra Indiana Jones-filmene. Design, figurer og animation er i den mere stive og lidet bevægelige ende af animationsskalaen og kan opleves som en noget rå udgave af de mere æteriske Barbie-film.

Rodet fortalt historie og måske nok Bratz-seriens hidtil ringeste produkt.



Information and editions