"I stedet for at prøve at være Efterklang prøver de nu at være Flaming Lips, og det er sjældent en dårlig ting - og i øvrigt uden sammenligning med de to andre bands overhovedet. Det, der skinner igennem, er, at KT på den nye plade bruger fladerne af støj mere fremtrædende i deres samlede lydbillede. Altså, en mere afdæmpet lyd i forhold til forgængerens storladenhed. Der er stadig masser af vokalharmonier og glade toner, javist, men næsten samtlige af albummets skæringer bliver serveret med en garniture af feedback og disharmoni".