Broen

Bernhard Wickis klassiker fra 1959 om drengesoldaters meningsløse død i Nazitysklands sidste måneder henvender sig bredt til et filmhistorisk interesseret publikum samt mennesker med interesse for film om 2. verdenskrig. Filmen er særdeles velegnet i folkeskolens tysk- og historieundervisning og bør i det hele taget anbefales som pædagogisk værktøj.

April 1945. Livet går sin stille gang i en tysk landsby, mens krigen rykker nærmere. I skolen har de store elever engelsk og læser Shakespeare, men selv skoledrenge bliver indkaldt til hæren i Det tredje riges sidste krampetrækninger. Syv sekstenårige knægte sættes til at bevogte en lille bro, der ikke har nogen som helst militærstrategisk betydning. Og betaler den dyreste pris! Die Brücke er sammen med Wolfgang Staudtes "Kirmes", 1960 fine eksempler på tyske efterkrigstidsfilm, der med smerte og indsigt fortæller om unge menneskers umenneskelige situation i hagekorsets skygge. Begge film er i samme humanistiske tradition, som også et nyere filmværk som Sophie Scholl, 2005 tilhører. Og samtidig en del af det filmiske selvopgør med fortiden, som kulminerer i Der Untergang, 2004.

Drengesoldater i Nazityskland er også, men anderledes eksplicit og effektjagende skildret i Napola, 2004.

Den rolige klipperytme afslører filmens alder, men ikke mindst skildringen af de unge mennesker, deres liv, håb og drømme - også før deres håbløse mission, er fin filmfortælling til alle tider. Anbefales varmt.

Read the full assessment