Bøger / faglitteratur

Brugerperspektiver : fra stofmisbrug til socialpolitik?


Beskrivelse


I denne bog, som overvejende er skrevet af antropologer, peges der på det paradoks, at stofbrugerne selv er en oversat kilde til bedre indsigt i, hvordan stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund - fra de unge weekend-brugere af ecstasy eller hash til de nu aldrende brugere med årtiers brug af heroin og metadon bag sig. I denne bog opfordres man til at se videre end debatten for og imod "brugerinddragelse" og lade sig mere grundlæggende udfordre.
Indhold: Indledning. Perspektiver på brugere. Af Vibeke Asmussen og Steffen Jöhncke. Ilde hørt? Den larmende tavshed om etnografisk rusmiddelforskning. Af Helle Vibeke Dahl. Fest, fritid og nye farer. Unges håndtering af risiko i stofbrug. Af Johanne Korsdal Sørensen. Mellem moralsk panik og hverdagsjoints - om de social og legale aspekter af hashklubber i Danmark. Af Vibeke Asmussen og Cecilie Moesby-Johansen. På brugernes præmisser? Mødet mellem gadesygeplejersker og hjemløse misbrugere. Af Charlotte Siiger. Hygge med hensigt. Væresteder for stofbrugere. Af Regine Grytnes. Brugerforeninger - selvorganisering, interessevaretagelse og gensidig støtte.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2004

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 19. nov. 2004

Brugerbegrebet vinder frem i mange samfundsrelaterede forhold. Hvor man tidligere var bibliotekslåner, radiolytter og togpassager er man nu bruger af diverse serviceydelser. Brugerperspektivet er også blomstret op inden for socialområdet. Man er stofbruger og ikke stofmisbruger. Brugervinklen har betydning i og med at man forsøger at inddrage brugerne i behandlingen, og i denne bogs sammenhæng især den etnografiske forståelse hvor brugernes eget perspektiv på stofbrug kommer til udtryk. I dag har den etnografiske forståelse i rusmiddelforskningen begrænset indflydelse selvom den skulle give en mere nuanceret forståelse af problemerne, og bogen er bl.a. et forsøg på at rette op på dette. Udover et langt indledende afsnit om den etnografiske rusmiddelforskning rummer bogen artikler fra bl.a. unge brugere i technomiljøet, hashklubberne, gadesygeplejersker og hjemløse misbrugere, væresteder og brugerforeninger for stofbrugere. 8 forfattere med primært etnografisk baggrund bidrager til bogen, som primært henvender sig til socialarbejdere m.fl. inden for området. Der findes fyldige litteraturhenvisninger efter hver artikel især til udenlandsk litteratur, da emnet ikke i denne form er beskrevet meget på dansk.


Antropologi

Nr. 51 (2005/2006)

af

af

Nanna Mik-Meyer

Nr. 51 (2005/2006)