Bogen udkommer samtidig med bl.a. Islam og Hinduisme i serien Religioner i verden. Målgruppen er folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og HF, og det er fint afstemt med passende tekstmængde, korte sætninger og et enkelt sprog. Forfatteren beskriver på en let reflekterende facon buddhismen, og derpå får sikhisme en noget kortfattet omtale. En velskrevet og informationsrig lærebog med tilhørende Lærerens bog og Elevernes arbejdshæfte. Buddhas lære, hans tanker om reinkarnation, Nirvana, forestillingen om gode handlinger, der giver god karma, Lærens hjul og den otte-ledede vej forklares. Så hverdagen, ceremonier, religiøse fester og pilgrimsrejser. Sikhismeafsnittet fortæller om religionsstifteren Guru Nanak, og at sikherne i dag dyrker de hellige skrifter, Adi Granth, som en guru. Forskellen mellem en indviet og ikke-indviet sikh kan ses ved bestemte begivenheder. Godt stikordsregister. Faktabokse og fine fotos forekommer hyppigt, men alligevel er det en afdæmpet lidt rodet layout. Til sammenligning udmærker buddhisme- og sikhismebøgerne i serierne Hvad ved vi om og Religion og kultur sig ved et fascinerende layout og ved både at være flotte bladrebøger og invitationer til faglig fordybelse.