Vi har efterhånden på dansk en del bøger om buddhismen, både let og svært tilgængelige. Den her foreliggende er ikke blandt de letlæste, men den er den hidtil mest omfattende blandt all-roundfremstillingerne. Bogens titel kunne antyde en tematisk gennemgang, men rent faktisk får vi en historisk-geografisk. Bogen kunne uden skade være mere populær, bl., a. ved undgåelse af unødige fagudtryk og ved bredere form, men må iøvrigt anbefales som en tilsyneladende kyndig og grundig gennemgang af et emne som optager en del mennesker.