Film / nonfiction / dokumentarfilm

Bully


Description


Filmen fortæller fem børn/unges rystende historie om, hvordan de i skolesammenhæng bliver chikaneret, drillet, terroriseret, så det driver to til selvmord, en truer i panik en busfuld skole"kammerater" med en pistol, og en må flytte fra byen efter at være "sprunget ud" som lesbisk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2013

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 1. Mar. 2013

Bully (=mobbe, herse med, tyrannisere) bør være obligatorisk for forældre og større børn, der har mobning tæt inde på livet.

If. kassetten bliver 13 millioner børn og unge hvert år udsat for mobning i USA. Filmen fortæller 5 børn/unges rystende historie om, hvordan de i skolesammenhæng bliver chikaneret/drillet/terroriseret, så det driver to til selvmord, en truer i panik en busfuld skole"kammerater" med en pistol, og en må flytte fra byen efter at være "sprunget ud" som lesbisk. Kun for 12-årige Alex ser tilværelsen ud til at lysne. Her viser filmselskabet hans forældre og skoleledelsen optagelser fra skolebussen, og en handlekraftig leder tager endelig hånd om sagen. Hun konfronterer mobberne med det skete og stiller krav til deres opførsel fremover. Filmen beskriver mange aspekter af mobning: psykisk terror, venneløse børn, naive lærere, cuttere og endda mobbende lærere. Sidst i filmen opretter faren til Ty, der har begået selvmord, organisationen "Stand for the silent", som gør opmærksom på mobning og dens konsekvenser.

Vi knækker mobbekurven, 2011 giver inspiration til løsninger af problemer med mobning. I starten af 2013 satte DR-serien "Myginds mission" fokus på vold og mobning.

Prisbelønnet, bevægende og uhyggelig dokumentar om mobning og dens konsekvenser. En film, der bør være repræsenteret på alle biblioteker.