Books / fiction for children / pegebøger

Bum!


Description


Pegebog med skinnende billeder og faner til små fingre. 10 billeder af musikinstrumenter - blokfløjte, tamburin, klaver, guitar, triangel, rangle, fløjte, violin, trompet og tromme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2016

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 13. Sep. 2016

Fire meget indbydende pegebøger om henholdsvis transportmidler, dyr, musikinstrumenter og våde ting. Henvender sig til børn i "a ́det?"- alderen, dvs. fra knap et år.

Kvadratiske pegebøger i kraftigt pap, med 10 dyr eller genstande i hver. På hver side er en genstand/ et dyr, og teksten består af genstandens navn og et lydord. Baggrunden er sort, og genstandene er afbildet i klare farver, hvoraf nogle skinner og er lagt ind som en fordybning. Ud fra hvert opslag er en fane med et minibillede af den pågældende genstand. I "Bååt" er det transportmidler, i "Vuf!" er det dyr, i "Bum!" musikinstrumenter, og i "Plask!" våde ting.

Bøgerne er meget vellykkede. De robuste faner gør, at barnet tidligt kan bladre selv, de skinnende tegninger med fordybninger understøtter den taktile tilgang små børn har, og farvevalget med den sorte baggrund minder lidt i udseende om Lamaze og lignende legetøj, der tager hensyn til børns sansemæssige udvikling, samtidig at den voksne også vil nyde at se med.

Emnemæssigt ligner de en del andre pegebøger. Selv om disse fire bøger ikke er egentlige følebøger, minder de om serien "Min rør og føl bog om..." i sin appel til at røre, fx Min rør og føl bog om seje maskiner.



Information and editions