Andet bind i trilogien fra efterkrigstidens Oslo, hvor en række mennesker følges i deres hverdag. Serien er populær i hjemlandet Norge, og også danske læsere af bredt anlagte familieromaner vil synes om den.
Vi er i bydelen Fagerborg i Oslo i årene 1956-1957. Hovedpersonen er den 15-årige Jesper Kristoffersen, en tænksom enspænder, som lever og ånder for sit klaverspil. Der er også lillesøsteren Stine og moderen Maj, som har været enke i mange år. Der skal ske noget i Majs liv, så hun tager arbejde uden for hjemmet og har noget kørende med Jespers spillelærer. Der er også Jespers avancerede kæreste, klassekammeraterne, barndomsvennen, spillelæreren og de nysgerrige naboer. Selv om synsvinklen overvejende ligger hos Jesper, skifter den i kortere og længere tid, og der bliver tegnet et portræt af en tid, af en by og af personernes drømme, håb og længsler.
Lars Saabye Christensen (f. 1953) er igen i topform. Han skriver veloplagt og med sprogligt overskud og nerve og driver romanen frem bl.a. gennem elegante og glidende skift i synsvinkel. Ganske som bind 1 er der tale om en stemningsfuld og absolut anbefalelsesværdig roman, som er god både i sin skildring af individer, af familien og af de forskellige personers indbyrdes relationer.
Fuldt ud på højde med bind 1 og også med Saabye Christensens egen formidable Halvbroderen. Den kan desuden læses på linje med store norske forfattere som fx Helga Flatland, Roy Jacobsen og Per Petterson.