Roman med selvbiografiske træk om enebarnet, drengen Per, der i 1950'erne bor i landsbyen Ormslev med sin mor og far. Her er faren købmand og forsøger at følge med udviklingen, mens moren får arbejde i Magasin. Letlæst og stemningsfuld roman for alle, der holder af en god og genkendelig udviklingshistorie.
Forfatter Per Gammelgaard kalder i undertitlen sin bog for "en roman om mig selv". Hovedpersonen hedder da også Per, som vi følger i forskellige nedslag i hans ungdomsliv, frem til han bliver gift og får børn. Romanen begynder i 1950'ernes Ormslev, der ligger sydvest for Århus. Her er Pers far købmand, men i farens øjne er Per aldrig god nok, selv om han håber, at Per vil videreføre forretningen. Per bliver dog betingelsesløst elsket af sin mor, der senere løsriver sig fra landsbymiljøet og får en stilling i Magasin inde i byen. Per rykker sig også fri og begynder på biblioteksskolen i København, hvor han stifter familie. Der er også en beskrivelse af hans praktikophold på Slagelse Bibliotek.
Per Gammelgaard har fundet en tvetydig og særdeles rammende titel til sin selvbiografiske roman, der er fuld af liv, humor og tragik. Selv om forsiden ikke er vellykket, så bør denne fine bog nå mange læsere.
Selv om Per Gammelgaards alter ego i Den frie købmands sønDa Beatles kom til Brovst hed Frank, så ligger den aktuelle roman sig i forlængelse af denne bog. Bjarne Nielsen Brovst skriver om samme tidsperiode og provinsmiljø i fx Da Beatles kom til Brovst (Samlet udgave)Selv om Per Gammelgaards alter ego i Den frie købmands søn hed Frank, så ligger den aktuelle roman sig i forlængelse af denne bog. Bjarne Nielsen Brovst skriver om samme tidsperiode og provinsmiljø i fx (Samlet udgave).