"På Phosphorescent første album i fem år føler man næsten, at sangene smutter ud ad ørerne på en. Phosphorescent, der mere eller mindre er multiinstrumentalisten Matthew Houcks soloprojekt, har i 15 år befundet sig ude i rockens periferi ... Houcks historiefortælling er impressionistisk sludrende, mens sangene stadig søger det hymniske. Ideerne er uforskammet simple. Et beat, en guitarfigur eller to, lidt frem og tilbage, pedal steel-guitarens store flader bag Houcks blødhjertede stemmeføring ... De fleste af sangene på albummet er lige ud af landevejen. Albummet har fået titlen 'C'est La Vie', der for evigt vil lyde irriterende på amerikansk, men som meget godt rammer den både opmuntrende og opgivende tone, der strømmer igennem albummet, og som strømmer igennem livet ifølge Houck".