"Catch ender med at være et album der ikke lader sig gribe, men som hele tiden smutter en af hænde. Det er tidligere set i musikhistorien, at spraglede albums alligevel på forunderligste vis fungerer som helhed, men det kræver så mere substans, og at eksperimenterne, både hver for sig og enkeltstående, har kvalitet nok i sig selv. Det er ikke tilfældet med Catch - det bliver i stedet, mestendels, til fortænkte musikalske installationer".