Books / nonfiction for children

Centralafrika


Reviews (1)


The libraries' assessment

2005

By

By

Henrik Munch Halvorsen

2005

I serien Brændpunkt, hvor der allerede findes titler om bl.a. Balkan (05/13) og Israel og Palæstina (05/13), kommer nu en udgivelse om konflikterne i Centralafrika. Bogen henvender sig til læsere fra ca. 14 år og belyser et emne, som der findes meget lidt litteratur om for denne målgruppe. Bogen er opbygget som de øvrige udgivelser i serien, startende med en indledende geografisk præsentation af landområderne efterfulgt af en kronologisk præsentation af landenes historiske udvikling samt baggrundene for konflikterne, og afsluttende med en gennemgang af konflikterne i 10 udvalgte centralafrikanske stater. De enkelte kapitler består af opslag på 1-2 sider, som alle indeholder 1-2 fotografier samt 1-2 faktabokse, hvilket er en meget stiv opbygning, som giver et alt for overfladisk indblik i nogle meget komplicerede konflikter. Bogen kan anvendes som en kort introduktion til et konfliktområde, vi alle bør kende til. Men skal bogen anvendes i undervisningssammenhænge eller til projektarbejde, kan bogen ikke stå alene, da der er for lidt faglig dybde i grundteksten. Bogen afsluttes med en ordliste og et stikordsregister, men der er ingen litteraturliste, hvilket nok skyldes, at der ikke rigtig findes anden litteratur for målgruppen om emnet.



Information and editions