Marcel Proust fører i et kort essay læseren med ind i en række malerier af den store stillebenmaler Jean-Baptiste Chardin og viser, hvordan Chardins malerier kan "åbne den virkelige verden for os", og lære beskueren at værdsætte skønheden ved "det beskedne liv". For de særligt kunstinteresserede.
Ifølge Proust ligger Chardins (1699-1779) værdi som kunstner i den måde, hvorpå vi ved at opleve hans malerier kan komme til at lære at se det skønne i "det beskedne liv": "... ved at åbne den virkelige verden for os, lokker han os med ud på skønhedens store hav". Det var måske ikke Chardins intention, siger Proust, men ikke desto mindre er det dét, hans malerier gør ved os.
Prousts lille, ufærdige essay om Chardin beskriver ikke hans værker, så meget som det inderligt lever sig ind i dem. Rembrandt nævnes kun lige i forbifarten, som kontrast til Chardin, men det gør intet; det er Prousts blik for Chardins værker, der skildres her, og det er sindrigt og flot skrevet. En litterær ekfrase med et malerisk sprog og lange, blomstrende sætninger.
Proust er mest kendt for storværket På sporet af den tabte tid. På dansk findes også andre kunstnerportrætter fra Prousts hånd i Glæder og dage. Ligesom med Rilkes portræt af Auguste Rodin fra samme forlag, så er "Chardin & Rembrandt" nærmest mere skønlitteratur end faglitteraturPå sporet af den tabte tid. Bind 1 : Swanns verdenGlæder og dageAuguste RodinProust er mest kendt for storværket På sporet af den tabte tid. På dansk findes også andre kunstnerportrætter fra Prousts hånd i . Ligesom med Rilkes portræt af Auguste Rodin fra samme forlag, så er "Chardin & Rembrandt" nærmest mere skønlitteratur end faglitteraturProust er mest kendt for storværket På sporet af den tabte tid. På dansk findes også andre kunstnerportrætter fra Prousts hånd i Glæder og dage. Ligesom med Rilkes portræt af fra samme forlag, så er "Chardin & Rembrandt" nærmest mere skønlitteratur end faglitteratur.