"På efterfølgeren til det eminente 'Norman Fucking Rockwell!' synes Lana Del Rey mere interesseret i at dagdrømme end i at dissekere den amerikanske folkesjæl. Men det er ikke en dårlig ting. Med tvetydigheden intakt, nye musikalske inspirationer og tindrende smukke melodier har hun skabt sit hidtil mest afbalancerede og inderlige udspil ... De lidt ensidige tekster har ikke samme brod som på 'Norman Fucking Rockwell!', men 'Chemtrails Over the Country Club' er endnu et storværk fra en kunstner, som er på evig vandring, selv når hun hviler i sig selv ... Når 'Chemtrails Over the Country Club' (...) er så vellykket et album, skyldes det, at musikken lyder ubesværet og intuitiv, og at melodierne stråler lige så stærkt som på forgængeren".