"[Lana Del] Reys seneste album hedder Norman Fucking Rockwell ... Hun står for en sær lakonisk, næsten søvnig form for dekadent valium pop, hvis hoved temaer er fordømte forhold, utilpassethed, desillusion, skuffelse, kynisme, fortrydelse, håb, sex, sprut og narko (...) Udtrykt i et sprog, der ikke kerer sig om at holde (...) »en ordentlig tone«, tværtimod ... Læg dertil en vag og flydende længsel efter især 1950erne og 60ernes USA som sådan en art Tidens Tabte Land, samt en grund opfattelse af det sydlige Californien som verdens navle, og billedet af en sær egen kunstner tegner sig ... Det høje niveau fra de foregående fem album holdes på Norman Fucking Rockwell, som er hendes bedste siden Born to Die, selvom ikke hver eneste af de i alt 18 sange er helt oppe at ringe; men flertallet er".