"De fleste julealbum har det med at være éndimensionelle og kedelige, fordi de næsten per definition ikke må have kant, når de nu handler om hjerternes fest. Det irriterende kriterium overholder Renée Fleming, og dét til trods for at hvert eneste ene nummer bygger på et samarbejde med [stærke jazz-]gæster ... Bedst fungerer de numre, hvorpå Renée Fleming bliver matchet med pianisten Brad Mehldau. Numrene Who Knows Where The Time Goes og Love And Hard Times er højdepunkter. Men også en stilfærdig juleballade som In The Bleak Midwinter med lyse Rufus Wainwright fungerer. Ellers er det en lidt sløj affære".